Rejsedagbog fra tur til Rumænien i 18-26. november 2011
Fredag d. 18. november: Det starter faktisk et par dage før… en del af de kasser der skal til sendes afsted denne gang skal med en fragtmand, som kører til Rumænien og har lovet at tage NTC kasser med i den ledige plads der er i lastbilen. Lastbilen kører fra Kjellerup (ved Viborg), og onsdag køres kasserne derud, så de står klar til at blive læsset senere på ugen, når lastbilen skal afsted.
Denne fredag morgen pakkes en privat bil, og en stor kassevogn, sponsoreret af Grundfos, med kasser fyldt med tøj, køkkengrej, legetøj og andre gode ting og teamet tjekker de sidste ting og papirer før afgang. Vi er otte der skal afsted denne gang, 4 NTC medarbejdere og 4 unge rumænere, som har været i Danmark i tre måneder og har hjulpet til med NTC arbejdet, de skal nu hjem til Rumænien igen.